Monday, 4 August 2008
Telia: Tal frit med alle
« Sarath and Chaithanya chinni babu | Main | Python module for IP-to-country »
Nej, det er ikke en reklame jeg har gang i :). Jeg modtog her i fredags med det post-omdelte reklamegejl en stor A2 reklame fra Telia. På forsiden og indeni står der med store bogstaver "TAL FRIT MED ALLE". Det er klogt nok ALLE de har valgt at fremhæve, og ikke FRIT.
Kvit og FRIT eller frit eller "frit"?
Men, selvom de skriver at man kan vælge imellem 8, 12, eller 50 timers fri tale - som man så altså skal betale 299, 399 eller 499kr/md før det er frit. Måske de mener at det er at man kan tale frit uden at blive tele-logget? Nej det er det nok heller ikke.
Lige for god ordens skyld, så er 8 timer = 16 minutter om dagen, 12 timer = 24 minutter om dagen, og 50 timer = 100 minutter (= 1 time, 40 minutter) om dagen. Hvis man ringer mere end hvad man har købt, så er det til 0,99kr/minut, og oveni det hele, så betaler man for hvert opkald (også de "frie", 0,33kr).
Anden gang er lykkens gang?
Nu er det ikke første gang at Telia er ude med "fri" mobil-telefoni. De var i 2004 de første med flatrate på mobilsamtaler, dengang med et bedre produkt og til billigere penge. Så når det siges at mobiltelefoni bliver billigere, så kan det kun være pga. voldsom inflation hvis det også skulle være blevet billigere her hos Telia ;-)
[Trackback URL for this entry]
