Sunday, 13 July 2008
Min første subnotebook, Compaq Contura Aero
« Længe leve Tournesol! | Main | SIP trunke på Gratissip »

Jeg var så heldig at få fingrene i en af de første subnotebooks, nemlig en Compaq Contura Aero (se billedet). Den blev så vidt jeg kan læse mig til introduceret i 1994, og det var så vidt jeg husker også i 1994, eller tidligt i 1995 at jeg fik mig sådan en. Den blev dengang byttet for 2 modems, et USR Courier V.Everything, det ypperligste indenfor modems dengang, og et billigere USR Sportster modem, begge som jeg ikke havde brug for mere, da jeg skulle ind som værnepligtig og ikke kunne køre mit BBS mere.

Den havde en PCMCIA port, hvor man kunne sætte et netkort i, men det var jo ikke noget jeg brugte dengang. Jeg havde et eksternt modem jeg kunne koble til, for at komme på Internettet, og det var alt der var brug for.
Det er så en anden historie, men det med at gå på Internet var også en sjov oplevelse dengang. Jeg ringede op til en modem-pulje der hed "UNI-C's landsdækkende ethernet" (eller noget i den retning), og derfra kunne man så skrive f.eks. open ask.diku.dk for at telnette til en anden maskine, og derfra lynxe, IRCe eller NEWSe. Nå, nok om det :)
Som værnepligtig brugte jeg meget tid hos DSB, da jeg fik tildelt en plads på den gamle Tønder Kaserne, dengang 4 timers rejse fra Jelling. Nu kunne batteriet i Aero'en godtnok ikke holde så lang tid, men lidt af vejen kunne man dog få sig et spil Doom, Nibbles, eller tegne noget ASCII.
Nå, jeg var meget glad for den laptop, men da min værnepligt var ved at være ved enden, blev jeg lidt for overmodig, og det endte med at laptoppen blev stjålet fra mit skrivebord på kasernen :(
Technorati Tags: compaq aero contura
[Trackback URL for this entry]
