Saturday, 14 June 2008

Majs snacks (corn pakoda)

« Hackavoid tjeneste | Main | Komprimering gør det muligt at aflytte IP-telefoni »

Pakoda er noget man spiser i Syd Indien i regn-sæsonen. Mens vi sidder og slapper af på vores overdækkede veranda, så løber mor'en eller svigerinden ind og laver sådan nogen, som vi så kan sidde og hygge os med :)

Ingredienser

  • 150g majs (en lille dåse)
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 spsk linsemel (gram flour)
  • 1/2 fint hakket løg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk timian frø (alternativt normal tørret timian)
  • 1/2 kop hakkede koriander blade (alternativt hakket purløg)
  • 1 kop vand
  • 1/2 tsk chili pulver
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • 1 tommelfinger fint hakket ingefær
  • 1/4 tsk bagepulver
  • 1 tsk citron saft
  • Olie til friturestegning

Fremgangsmåde

Majsen skal gerne være så tør så muligt, evt. vrid den let.

Alle ingredienser blandes i en skål. Hvis det er for tørt, så tilsæt lidt mere vand, det skal være så det ikke løber for meget (gerne ligesom frikadelle dej, bare lidt tyndere).

Olien varmes op i en gryde, og blandingen lægges i olien 1 skefuld af gangen. De steges i olien indtil de er gyldne, og vendes jævnligt rundt så de er lige gyldne på alle sider. Pas på at olien ikke bliver for varm, så kan majsene godt finde på at "poppe".

Serveres med det samme mens de er varme, sammen med tomat ketchup.

Technorati Tags:

Posted by kereena at 5:39 PM in Tasty South India

 

[Trackback URL for this entry]

Your comment:

(not displayed)
 
 
 

Live Comment Preview:

 
« June »
SunMonTueWedThuFriSat
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930