Min tidligere kollega Mikkel deMib har en klumme på Comon om Google's 10 års fødselsdag. Der er en del åbne spørgsmål der, så jeg skrev lidt kommentarer til ham som jeg håbede han ville svare på, men det er foreløbig ikke lige blevet til noget ;-) Nå, men jeg har kopieret svaret her til bloggen, for at få lidt blog-indlæg, og også fordi det er et område der interesserer mig.
Blog-indlægget handler om hvad man kan forvente af nye tiltag der kan sætte mægtige Google under pres.
Som der skrives er det svært at forestille sig en "Google killer" da de favner så vidt, og er så gode til at jorde/opkøbe (alt efter hvordan man ser det), at det er svært at komme igang med noget nyt. Det er lidt synd, for Google er så store at de nok ikke vil lave radikalt om på deres tilgang til søgning (bare min holdning).
Nogen enkelte områder kunne være f.eks. (der er nok mange flere):
1) Dybe søgninger. Det at man søger mere specifikt i online-databaser. F.eks. hvis man søger på "bmw brugt 100000 kr" er det måske mere relevant hvad bilbasen.dk kan komme op med ved at søge på "bmw" og "=100k kr", end en liste af websites der har noget med brugt bmw.
2) Specifikke resultater. Google er begyndt lidt på det, søger man på "københavn kirker" får man et mere specifikt resultat end bare henvisninger til websider).
3) Kontekst-baserede søgninger. Til hver søgning er der noget kontekst, f.eks. sidder du og skriver et dokument om SEO, men mangler lige en defination af et ord, så du ønsker at slå ordet op i en SEO kontekst. Det samme med søgningen ovenfor, 100000kr betyder måske for dig at du er interesseret i alt fra 50k-120k, mens for andre betyder 100k 95k-105k.
4) "Live" søgninger. Google er nogengange hurtig til at få dine ændringer indekserede, men måske kunne websites installere en lille app (Google Desktop lignende?) eller implementere et API, som søgemaskinen kunne benytte, til søgninger i altid opdateret data. F.eks. Google er allerede massivt distribueret, man kunne godt forestille sig at nogen af deres "tønder" ligger hos dem der genererer data.
5) Rigtig semantik. Så godt som alle søgemaskiner i dag benytter statistik (nogen vil måske argumentere for at "statistisk semantik" også er rigtig semantik, men det ser jeg lige bort fra her). Hvis man kunne få semantik ind i stedet, kunne det være lettere at ramme hvad der ledes efter. Det er lidt svært at definere hvad sådan noget er, men Twine er et foreslag.
6) Hele GUI delen. Det er let at foreslå lignende keywords at søge efter, men søgemaskinerne udvider allerede forespørgsler med lignende keywords, så kunsten er at finde de keywords som ikke er lignende, men som også dækker hvad man har brug for. Hvordan præsenterer man sådan noget? Søgeresultaterne, måske man kunne benytte en spatiel tilgang til visualisering af resultater, hvor man selv kan organisere og gemme dem til senere. Hvad med billed-søgning, det er der forsket rigtigt meget i med gode resultater, men Google satser stadig på at man skal basere alt på keywords.
Der er altså mange muligheder for at "kille" Google hvis man tør sige nej til opkøb :-) Google har har baseret sig på standard-software fra de startede, og meget af teknologien til at skalere op er tilgængelig i dag, man skal bare i gang med at kode.
Technorati Tags:
google
search
technology